Om Miniton

Miniton er badminton tilpasset børn fra 5-7 år.

Badminton kræver god motorik og særligt en god koordinationsevne. Derfor kan børn i denne alder ikke spille almindeligt badminton frem og tilbage over et net. Til Miniton er forældrene med på banen og kaster bolde til børnene. På den måde får de mange boldberøringer og kan lære den rigtige teknik fra start.


De tekniske færdigheder der arbejdes med er

- Greb, løst greb, grebskifte

- Op med albuen, luft under armene

- Benarbejde, ned i benene, op på forfoden


Ved siden af den tekniske træning varieres træningen med lege og øvelser til styrkelse af balance, koordination og bevægelse. Det kan være sjippeøvelser, kaste-gribe øvelser, balanceøvelser mm.


Der lægges meget vægt på glæde og succesoplevelser. Målet er at man ikke kan tabe til Miniton og at man bliver lidt bedre hver gang.

  

 

Web-Effect CMS