Stævneregler

EnergiMidt Cup er et DGI-stævne og således underlagt DGI's stævnereglement. Se "Vejledning for individuelle badmintonturneringer" på side 6-7. Link.

Som supplement til disse regler følger stævnet de på indbydelsen nævnte præmisser samt nedennævnte retningslinjer:

A.
En spiller kan melde afbud til en kategori, uden konsekvenser for andre kategorier hvor spilleren måtte deltage, frem til ENS EGEN første kamp i turneringen.
Trækker en spiller sig i en kategori under turneringen, kan spilleren ikke spille videre i en anden kategori. Trækker en spiller sig fra double, kan makkeren godt fortsætte i turneringen.

B.
Turneringsledelsen forbeholder sig ret til at bortvise spillere fra stævnet som efter turneringsledelsens skøn optræder usportsligt. Som eksempler på usportslig optræden kan nævnes snyd, kast med ketsjeren, råb eller nedsættende tale mod modstanderen eller andre, mm.

C.
Turneringsledelsen forbeholder sig ret til at bortvise forældre eller andre tilskuere fra stævnet som efter turneringsledelsens skøn optræder usportsligt. Som eksempler på usportslig optræden kan nævnes tilråb til spillere eller andre i hallen, indblanding i kendelser under en kamp, opfordring til snyd, disrespekt for turneringsledelsens kendelser, mm.  

Web-Effect CMS