Trænersamling i Badminton
I ØBG Badminton er talentudvikling og trænerrekruttering to sider af samme sag. De bedste ungdomsspillere i ØBG bliver udtaget til talenttræning i Team Silkeborg Badminton. Til gengæld forventer vi af dem, at de hjælper til i klubben som hjælpetrænere. Disse otte drenge skiftes derfor til at hjælpe til på begynderholdene.

Nikolaj Krøjgaard er blevet fast træner på vores onsdagshold, og I den forbindelse holdt han et kursus for disse hjælpetrænere, for at lære dem om trænerrollen og hvad han forventer af dem til træningen. Der blev lavet træningsplaner, de prøvede at instruere hinanden og der blev snakket om det at være rollemodel.
Nu kan Begynder-børnene godt glæde sig til træningen på onsdag...
