Succes ved badmintonstævner i Fårvang og Farsø
Ved et af sæsonens allersidste stævner gjorde ØBG drengene rent bord i Fårvang.
På billedet ses fra venstre Kristoffer Ploughgaard og Michael Sørensen, der vandt i U13B double rækken. Nr. 2 blev også en ØBG´er - nemlig Jacob D. Vestergaard sammen med Mathias V. Jensen (Horn/Fårvang)
I single vandt Kristoffer over Michael, mens Jacob D. snuppede 3.pladsen. Martin Mylin fra TSB/SBK tog i øvrigt den anden 3. plads.
U13C single vandt Mads B. Madsen og fik med sin 3. plads i double point nok til oprykning til B-rækken. Godt nået lige inden sæsonslut. Mads slog i finalen Andreas Søndergaard (TSB/SBK).
I Farsø havde vi en flok drenge med i U11. Simon Petersen fik igen en 1. plads i double, denne gang sammen med Lasse fra Skive-Resen. Oprykningen til A-rækken blev dermed cementeret med yderligere 24 point.
En god dag for badminton i Silkeborg - og ØBG Badminton i særdeleshed.

